Fødselsdag

Så rundede klokken midnat, og endnu et år er gået. Den slags har ikke den store betydning for mig. Bare endnu en dag. Ikke at jeg ikke kan lide mine fødselsdage, de adskiller sig blot ikke så meget fra alle de andre. Jeg er omgivet af de fleste af de mennesker jeg holder mest af, og dem der ikke lige er tæt fysisk, er alligevel ikke længere væk end en email, et brev, et telefonopkald eller en tanke.

Mht. gaverne er jeg i den lykkelige situation at jeg har haft råd til at anskaffe mig de ting, jeg gerne vil eje, og skulle der være noget jeg mangler, ligger det trods alt nok udenfor de flestes fødselsdagsgavebudget. Det varmer dog de gange det lykkes nogle at give mig en ting jeg ikke anede jeg ønskede mig, før jeg fik den.

I år er det dog lidt anderledes. Jeg ønsker mig kun én ting. Til gengæld ønsker jeg mig den mere brændende end jeg nogensinde har ønsket mig noget andet (materielt). Desværre er det de færreste forundt at kunne opfylde mit ønske. Så giv mig dog den tilbage.
Sammen har vi svedt næsten dagligt siden 1983. Hver dag i flere måneder over Teentown, Portrait of Tracy, Donna Lee eller Chromatic Fantasy eller hvad han nu havde fundet på.

Under alle omstændigheder har der ikke manglet sympatitilkendegivelser, hverken fra de der kender mig, eller de der blot ved hvor stort et savn det er at miste sit instrument.