…og der bankes stadig rust.
Mit andet skakparti i mit comeback blev noget bedre end det første, men kunne være gået grueligt galt – ja det burde det faktisk.
Jeg gav en officer for to bønder og noget kontrol på midten, og det viste sig at være rimelig godt – i hvert fald i praksis. Fritz er aldrig længe om at tage humøret fra en, når den har tygget lidt på resultatet.
Alt i alt gjorde jeg mange af de bedste træk, få deciderede fejl og i de fleste tilfælde sunde træk, selv når jeg missede den bedste fortsættelse. Altså lige indtil træk 41. Det er sgu svært at glæde sig over en sejr, når man burde have haft en på hatten, på trods af materielt og positionelt overtag på brædtet:
Leave a comment
| Trackback
