Kibitzing

For snart rigtig mange år siden, arbejde jeg i et halvt år som pædagogmedhjælper. Jeg kan huske jeg skrev i min dagbog om en dag, hvor jeg var mødt træt og slidt på arbejde, og blev mødt af en glad unge der brød ud i et smil, løb mig i møde og gav mig et ordentligt knus, hvorefter al træthed var glemt og man blev varm helt ind i hjertet. Jeg anede ikke hvormeget større den følelse kunne være, når det er ens egen søn, der kommer løbende.