Jeg gav en officer for to bønder og noget kontrol på midten, og det viste sig at være rimelig godt – i hvert fald i praksis. Fritz er aldrig længe om at tage humøret fra en, når den har tygget lidt på resultatet.

Alt i alt gjorde jeg mange af de bedste træk, få deciderede fejl og i de fleste tilfælde sunde træk, selv når jeg missede den bedste fortsættelse. Altså lige indtil træk 41. Det er sgu svært at glæde sig over en sejr, når man burde have haft en på hatten, på trods af materielt og positionelt overtag på brædtet:

Partiet

Resultatet var nogenlunde godkendt. Jeg fik remis. Men spillet…

Det var en ung spiller, og jeg havde håbet at kunne få en Albins modgambit ind, og hvis jeg var rigtig heldig så måske Laskers fælde. Sådan skulle det ikke. Han spillede i stedet min hadeåbning med sort. Det passede mig nu godt i dette tilfælde, for unge spillere har det med at bruse frem, og denne åbning er passiv men nogenlunde solid (i hvert fald hvis man havde spillet ordentligt) for sort, og måske kunne det lokke ham til et angreb fra et ikke helt solidt udgangspunkt.

Sådan forløb matchen også nogenlunde. Han fik en smule tryk, men begge gange slap han mig frivilligt af krogen (Se5 er irriterende at have stående og svær at komme af med). Jeg gav ham en enkelt mulighed som han (også) overså, men ellers formede det sig stille og roligt, og endte med en lige stilling, vurderede vi begge. Det var så der jeg tog fejl. Jeg tilbød remis i en stilling som kunne vindes, nogenlunde nemt. Ingen spidsfindigheder. Et nemt og enkelt træk som jeg end ikke overvejede at kigge på, fordi jeg så spøgelser og koncenterede mig om at kunne dække af for dem.

Indtil jeg finder en måde at indlejre partier direkte i wordpress må I nøjes med nedenstående flash-link til partiet.

Mit skakparti