DSB mener selv at bedre information er årsagen til at flere kører med tog. Gad vide om de godt ved at det kun er fordi alternativerne er så meget ringere, og blot synes det ville være dårlig markedsføring at fortælle det helt åbent.

Uanset er det os der pendlere, der må leve med konsekvenserne samtidig med udsigten til at det ikke bliver meget bedre meget længe. Er man nødt til at være et sted til et givet tidspunkt i Storkøbenhavn omkring myldretid, må man tage af sted med en times ekstra margin for at være sikker på at kunne være der til tiden, men hvad betyder også 1½ times daglig transporttid oveni de 2-3 timer man bruger i forvejen.

De fleste dage kan man lige holde til at hænge i køen på Køge Bugt. Heldigvis har jeg en fleksibel arbejdsplads, så jeg om morgenen kan starte med at arbejde hjemmefra, og så vente til efter kl 9:00 med at køre ind. På vej hjem er det dog svært at undgå køen. Enten skal jeg køre inden kl 15:00 eller efter kl 18:00 (og fredag endnu senere).

Nogle gange går det så helt galt. I dag kørte jeg fra Ballerup omkring 16:30 og var først hjemme kl 19:15, og så var jeg endda heldig at jeg lige nåede at høre Køge Bugt var spærret, så jeg kunne komme over Roskilde. Selvom jeg ikke var den eneste der havde fået den idé, var det trods alt bedre end min søster, der da jeg var kommet hjem, sad i Ishøjsammenfletningen og måtte vende om, og vi måtte aflyse vores øveaften.

For snart rigtig mange år siden, arbejde jeg i et halvt år som pædagogmedhjælper. Jeg kan huske jeg skrev i min dagbog om en dag, hvor jeg var mødt træt og slidt på arbejde, og blev mødt af en glad unge der brød ud i et smil, løb mig i møde og gav mig et ordentligt knus, hvorefter al træthed var glemt og man blev varm helt ind i hjertet. Jeg anede ikke hvormeget større den følelse kunne være, når det er ens egen søn, der kommer løbende.

63 her

Mellemste (tidligere yngste) er ved at blive lige rapkæftet nok efter hun er kommet på efterskole.

Forleden sad vi og quizzede i godt selskab, og jeg blev underkendt i spørgsmålet om hvilken menneskeabe der er den største. Har man nogensinde set Charlie kan man jo ikke være længe i tvivl, så jeg sagde selvfølgelig at det var en orangutang. Det udløste et latterbrøl fra de andre, og de påstod - sammen med quizzen - at svaret var en gorilla.

Jeg er vant til at sandheden bestemmes af den med de bedste argumenter, så responderede selvfølgelig, at så havde de ikke set Charlie i Aalborg Zoo, hvortil mellemste et spiltsekund senere svarede: "...og du har ikke set King Kong!"

Er nys hjemkommet fra Kongebal på Sorø Akademi. Det betyder en aften med traditioner. Det ville i min ungdom have medført en automatisk trodsreaktion, men med alderen er jeg faktisk begyndt at holde af dem. I aften havde de dog strukket dem til det ydereste. Det havde vel ikke været nødvendigt at hyre det samme orkester, som spillede ved skolens indvielse.

Overskriften kommer forøvrigt fra skolens fundats, og antyder at det er et sted der lægger vægt på at få elverne til at føle sig som en del af en udvalgt elite. Det kan der siges mange ting om - også nogle gode - men det må blive en anden god gang. Blot vil jeg konstatere at det er mit indtryk at det er en rigtig god skole.

Aftenen bød også på et gensyn med Bertel Haarder - ham kan der også siges mange ting om (punktum) - men jeg må hellere holde mig fra at politisere for kraftigt her. En ting vil jeg dog nævne. Det siges at han fik mange stemmer fra Aalborg seminarium efter hans første periode i folketinget, uden det dog er dokumenteret at det skulle have sammenhæng med at det var derfra han havde orlov.

Ældste har sammen med kusinen på eget initiativ adopteret en dreng fra Togo gennem Børnefonden. De betaler 180,- om måneden af deres egne penge, og fortæller glædestrålende alle der gider høre på det, at de har halvpart i en neger.

I arbejds medfør var jeg forleden til foredrag med John Alexander.

Han talte om kulturforskelle i de nordiske lande, hvilket han gjorde godt og inspirende. Sammenhængene mellem historie, kultur og national identitet mindede mig om følgende citat af Jan Hein Donner:

The game of chess has never been held in great esteem by the North Americans. Their culture is steeped in deeply anti-intellectual tendencies. They pride themselves in having created the game of poker. It is their national game, springing from a tradition of westward expansion, of gun-slinging skirt chasers who slept with cows and horses. They distrust chess as a game of Central European immigrants with a homesick longing for clandestine conspiracies in quiet coffee houses. Their deepest conviction is that bluff and escalation will achieve more than scheming and patience (witness their foreign policy).

Donner døde i 1988, så det er ikke den aktuelle situation i Mellemøsten han har tænkt på. Nogen stor diplomat var han dog heller ikke selv. Bla. var et af hans yndlingsemner, hvorfor kvinder ikke kunne spille skak.

At inspirere betyder at puste liv i. Lysten til at puste liv i bloggen er kommet tilbage, så nu prøver jeg endnu en gang at se om lungekapiciteten rækker til at den igen kan begynde at trække vejret af sig selv. Succeskriteriet er at jeg kan overkomme at skrive regelmæssigt, med nok indhold til at jeg ville gide læse det, uden at det kommer til at føles som en pligt der skal opfyldes.

Samtidig kunne det være et forsøg. Hvor længe går der mon inden der er nogen der opdager jeg er begyndt at skrive igen. Blogbot er forhåbentlig ikke blevet helt oversvømmet af tv2-bloggen. Hvad fanden har et community også at gøre i blogland. Et blogsystem der kræver oprettelse og login af brugerne før de kan kommentere, fortjener en tur til de evige bitmarker.

Martin Thorborg er bange for at der er en ny IT-boble under udvikling. Det kan han sådan set saggtens have ret i. Det har jeg ikke meget forstand på. Jeg synes dog det er humor på meget højt plan, når lige netop han udtaler om cBrain: "Men i virkeligheden er firmaet mest af alt varm luft". Måske har han glemt hvad han tjente sin formue på.

I 2001 købte jeg en ny bil og en ny cykel i den tro at jeg ville få god brug for begge.

Bilen, der kostede 220.000 har nu kørt 240.000 kilometer, brugt for omkring 100.000 kr diesel, og 80.000 i reparationer, dæk etc. Det giver en kilometerpris på 1,66 kr, som vi kan runde op til 2 kr, for at der også er lidt til det løse (renter etc.)

Cyklen kostede 5.500 (fin cykel), og har kørt 453 km (den er ikke blevet slidt op). Der har ikke været yderligere udgifter af betydning. Det giver en kilometerpris på omkring 12 kr.

Nu er bilen ved at være slidt op og maks 1/4 af den oprindelige pris værd, mens cyklen stadig er i god stand, og vil kunne indbringe omkring halvdelen af nyprisen.

Min tanke var så - siden cyklen jo åbenlyst er meget dyr i drift - at afhænde cyklen og købe en ny bil.
Da jeg nu har et kørselsgehov å 45.009 km om året, og jeg har haft råd til både bil og cykel tidligere, må der være ca 14 kr. pr kilometer til rådighed i bilbudgettet. Det vil altså gøre mig i stand til at holde bil for omkring 630.000 om året. Hvis jeg nu regner med at skulle have bilen i tre år, og en tredjedel af prisen skal bruges til service/vedligehold, vil jeg kunne købe bil for omkring 1.260.000 kr.

Det står slet ikke så slemt til med økonomien herhjemme som jeg troede. Nu vil jeg ud at se på bil

Det kan godt være Jimmy Bøjgaard (fortjent) er upopulær i Aalborg, og det kan også godt være at kommentatorstandarden i DK er rimelig ringe, men efter at have set Barcelona-Benfica på en finsk kanal, er det lige før man længes.

Så er Output udkommet på CD.



CD'en er hurtigt produceret - 6 numre på 8 timer - da formålet mere har været at give et hurtigt billede af hvad vi kan, og hvilken type musik vi spiller, fremfor at lave en perfekt produktion af et enkelt eller to numre.

Vi tager gerne ud at spille for et rimeligt honorar. Skriv hvis det har interesse.

Links:
Output: http://piil.org/output/
Demo: http://piil.org/output/demo

Jeg er kommet i Wikipedia...

...ja jo ikke sådan personligt, men min hjemmeside er. Nærmere bestemt siden om Langå Kommunes turistbrochure. Ret beset er der ikke meget personlig fortjeneste i at have overført brochuren til nettet, men det er da trods alt et lille bidrag.

Som så meget andet på nettet er det fremkommet af at jeg søgte brochuren - da jeg var lærer - og ikke kunne finde den. Da jeg så via nyhedsgruppen dk.kultur.sprog fandt frem til den og blev tilbudt at få en kopi tilsendt, var det mindste jeg kunne gøre efterfølgende da også at sørge for at andre kunne få glæde af den.

Idag var der juleafslutning på mellemstes skole.

Inspektøren gjorde sit til at holde ethvert optræk til julestemning på afstand, ved at bede folk om endelig ikke at klappe ved optrædener, før de var helt færdige. Da så skolekoret kom godt igang med "Kender i den om Rudolf..." greb stemningen alligevel salen og der blev klappet i takt til omkvædet.
Inspektøren greb selvfølgelig ind og belærte os endnu engang om ikke at lade os rive med af den gode stemning.

Sidste nummer på menuen var mellemste, der i anledning af hun vandt skolens MGP tidligere på året, skulle give et nummer med bandet. Hun tog mikrofonen, præsenterede nummeret og sluttede med "Nu må I sgu gerne klappe med." Man bliver helt stolt!