…fejler skam ikke noget.<\/p>\n
Pigen vi var til konfirmation hos i g\u00e5r, hedder idag p\u00e5 Messenger: “Hulk, hulk, hulk. Gaaaal en dejlig konfirmation, med alle de dejlige ord.”<\/p>\n
Det var ikke gaverne der var det vigtigste, men ordene. Ikke fordi hun ikke blev glad for den b\u00e6rbare hun fik af sine for\u00e6ldre. Det gjorde hun, ogs\u00e5 s\u00e5 t\u00e5rer fik frit l\u00f8b, men alligevel var det bare en positiv sidegevinst. Det vigtige var talen fra hendes far, (f\u00e6llessangen)sangen fra hendes mor og sangen hendes kusine (som herhjemme nu g\u00e5r under betegnelsen mellemste) fremf\u00f8rte, og alle t\u00e5rerne ind imellem. Ordene var nu ogs\u00e5 store, flotte og vigtigst oprigtige.<\/p>\n
Det bedste er at vide at pigerne herhjemme prioriterer p\u00e5 samme m\u00e5de. Hvis det er standarden for den generation, ser det ikke s\u00e5 skidt ud.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
…fejler skam ikke noget. Pigen vi var til konfirmation hos i g\u00e5r, hedder idag p\u00e5 Messenger: “Hulk, hulk, hulk. Gaaaal en dejlig konfirmation, med alle de dejlige ord.” Det var ikke gaverne der var det vigtigste, men ordene. Ikke fordi …<\/p>\n