I min tid som efterskolel\u00e6rer havde jeg rundt regnet kontakt med omkring 800 elever. N\u00e5r man kommer t\u00e6t p\u00e5 s\u00e5 mange mennesker, kan man ikke undg\u00e5 at blive ramt af livet til tider. Tit er det gode oplevelser der varmer, men nogle gange rammer livet h\u00e5rdt og \u00e6ndrer menneskers tilv\u00e6relse. De fleste gange h\u00e6nger op- og nedture sammen. Jeg har heldigvis ikke pr\u00f8vet at miste elever, mens de var p\u00e5 skolen, men jeg har v\u00e6ret til en tidligere elevs begravelse. Selvom det var en oplevelse der gjorde indtryk, har der dog v\u00e6ret andre situation der r\u00f8rte mig endnu dybere.<\/p>\n
En elev faldt af en hest under et uvejr og slog hovedet s\u00e5 alvorligt at vi i et par dage holdt vejret i sp\u00e6nding, f\u00f8r vi overhovedet vidst om hun ville overleve. Det gjorde hun, men det var en anden pige vi m\u00f8dte nogle m\u00e5neder senere da hun kom p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n
En anden elev mistede begge ben, da han p\u00e5 en druktur derhjemme ville skyde genvej over skinnerne og blev k\u00f8rt over af toget. Ham s\u00e5 vi ogs\u00e5 noget senere. Ham var jeg ikke s\u00e6rligt t\u00e6t p\u00e5 inden det skete, s\u00e5 derfor ramte det mig heller ikke s\u00e5 h\u00e5rdt direkte. Alligevel fik jeg en hel del af f\u00f8lgevirkningerne med, da hans kammerat og f\u00f8lgesvend den aften var en af mine kontaktgruppeelever, der havde det sv\u00e6rt med skyldf\u00f8lelse, specielt fordi ingen af dem kunne huske hvad der n\u00f8jagtig var sket. S\u00e5dan en oplevelse er ikke nem at h\u00e5ndtere, specielt ikke for en kn\u00e6gt p\u00e5 en 14-15 \u00e5r, der i forvejen kan v\u00e6re forvirret nok over sin egen identitet.<\/p>\n
Nu kommer vi s\u00e5 til den historie jeg egentlig gerne vil fort\u00e6lle her. En elev slog hovedet voldsomt, da han faldt ned fra en slyng-gynge. En gruppe elever var smuttet afsted fra skolen, og ned til det der \u00e5benbart havde v\u00e6ret deres fristed i et stykke tid, n\u00e5r efterskolereglerne tyngede for h\u00e5rdt, og man skulle kunne tr\u00e6kke vejret frit. Der var der h\u00e6ngt et tykt tov op i et tr\u00e6 og for enden sad en pind p\u00e5 tv\u00e6rs. Gyngen var egentlig lavet til sm\u00e5 b\u00f8rn, der kunne sidde p\u00e5 pinden og gynge lidt frem og tilbage, men vores elever brugte den til at slynge sig udover en skr\u00e6nt i n\u00e6rheden og tilbage igen. Uheldigvis var denne elevs fingre ikke helt nok til at b\u00e6re hans v\u00e6gt, og han faldt ned ad skr\u00e6nten og landede med baghovedet som det f\u00f8rste p\u00e5 en sten ved bunden af skr\u00e6nten. De andre elever handlede heldigvis hurtigt, og fik hurtigt fat i en ambulance. Eleven blev k\u00f8rt p\u00e5 intensiv i Odense, og vi var denne gang i uvished om han overlevede i flere dage. Senere har jeg f\u00e5et fortalt at en af intensivsygeplejerskene der modtog ham, begyndte at gr\u00e6de da hun kom p\u00e5 arbejde et par dage senere, og s\u00e5 at han stadig var i live.<\/p>\n
Eleven overlevede, men ogs\u00e5 han m\u00e5tte stort set l\u00e6re alt forfra igen. Han var musiker, og vi havde spillet lidt sammen inden han faldt. Han var en ganske habil guitarist, men bagefter m\u00e5tte han starte helt forfra, og l\u00e6rte kun langsomt. Han havde ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at tale, og i det hele taget havde han sv\u00e6rt ved at styre sine bev\u00e6gelser. St\u00e6dig det var han dog, og han blev ved med at k\u00e6mpe det bedste han havde l\u00e6rt, og det g\u00f8r han vist stadig.<\/p>\n
Jeg var i Esbjerg og bes\u00f8ge ham et par gange, og han kom tilbage p\u00e5 skolen og bes\u00f8gte os nogle gange ogs\u00e5. Sidste gang jeg var der, var til hans f\u00f8dselsdag, hvor jeg var inviteret. Jeg kan ikke huske hvad jeg havde med til ham, men jeg kan huske at han havde en gave til mig. Han gav mig et plektre. Ikke et hvilket som helst plektre, men et han havde f\u00e5et til en Toto<\/a>-koncert engang inden ulykken. Et plektre som Steve Lukather <\/a>havde spillet med. Plektrets v\u00e6rdi er vel under en tier, men for mig er det mit dyrebareste eje, for det er givet til mig af en person, der fandt den ting i verden han var gladest for at eje, og gav det til mig. Den slags gaver er sj\u00e6ldne!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I min tid som efterskolel\u00e6rer havde jeg rundt regnet kontakt med omkring 800 elever. N\u00e5r man kommer t\u00e6t p\u00e5 s\u00e5 mange mennesker, kan man ikke undg\u00e5 at blive ramt af livet til tider. Tit er det gode oplevelser der varmer, …<\/p>\n