Lukketid

Det ser ud til at slagteriet i Ringsted nu lukker. Alt det politiske med løndiskussioner og flytning af arbejdspladser til lavtlønslande er hørt før – og hænger forøvrigt også som en skygge over min arbejdsplads. Men det er nu på et mere personligt plan at lukningen triggede dette indlæg.

Min oldefar var nemlig den første direktør på Ringsted Andelsslagteri, som dengang lå inde i byen. Han blev ansat som 23-årig i 1898, så det er ved at være et stykke tid siden – og det er forøvrigt gået ned ad bakke for familien lige siden – men dengang var erfaringen altså ikke det vigtigste. Måske hang det sammen med at der blev åbnet rigtig mange andelsslagterier på den tid, og der var mangel på erfarne slageridirektører. Desuden havde han gjort et meget godt indtryk på bestyrelsesformandens kone, som mente at det med erfaringen skulle nok komme – med tiden. Dengang som nu er det tit de små ting, der afgør menneskers skæbne, og det kan vist også stadigvæk betale sig at være på god fod med konerne til de mænd der kan afgøre ens skæbne.

Får jeg en dag taget mig sammen til at digitalisere noget af alt det materiale jeg har liggende, kunne jeg have linket til avisartikler fra oldefars ansættelse, fra hans jubilæum, fra da han blev valgt til byrådsmedlem og fra hans fratrædelsesfest, da han stoppede for at blive grossist i Kødbyen.

Nu lukker slagteriet så sandsynligvis, og oldefar vender sig sikkert i sin grav, mens de tilbageværende Piil’er mister et stykke familiehistorie, hvis det da ikke allerede forsvandt, da Slagteriet flyttede udenfor byen. Selv nåede jeg at besøge det gamle slagteri en enkelt gang, som dreng en kold vinterdag siddende i min onkels uopvarmede Fordtraktor, med et læs SPF-grise i vognen bagved.