Flyskræk

Forleden da det projekt jeg arbejder i havde workshop i Danmark, drillede svenskerne en af deres egen lidt med hans svage flyskræk. Jeg lyttede ikke rigtig efter men fik dog fat i at de fortalte om, hvordan man nogle gange må lave en fly-over ved landingen, fordi flyene lander så tæt at de ikke altid når væk fra landingsbanen inden det næste fly skal lande.

Sjovt som nogle ting der dukker frem i bevidstheden har det med at banke på nogle gange inden de forsvinder fra bevidstheden igen – for bestandigt. I dag da flyveren skulle lande i Stockholm dukkede det i hvert fald op igen, da pilot lige inden landing gassede kraftigt op, vandt højde igen, og tog en ti-minutters æresrunde over Arlanda. Det fascinerende var at det skete i en Airbus, som har et kamera i snuden, så man faktisk kan følge med i landingen. Jeg så dog ikke det foranliggende fly, før efter piloten havde gasset op og var begyndt at stige. På det tidspunkt så det endda ud til at piloten havde været lidt overforsigtig. Han kunne da nemt være kommet ned ved siden af den anden flyver.

På vej hjem overhørte jeg så brudstykker af en samtale i cockpittet mellem piloterne, der sad og kiggede koncentreret på et af instrumenterne:
“Hvordan er det nu lige man ……”
“Det ved jeg sgu ikke, er det ikke noget med…”

Godt man ikke lider af flyskræk.