Forandringsvinde II

Min arbejdsplads befinder sig i det der på moderne dansk hedder en transition og transformation-periode. Det betyder bla. at jeg for en stund har forladt det trygge kontrolcenter, rejst mig fra konsollen og overladt BOFH-pligterne til andre (jeg ved det er en dødssynd).

I stedet er jeg blevet en af dem, der er med til at forandre verdenen, hvilket har foranlediget en kollega,der altid er god for en underfundig, skæv vinkel på livets gang i den lille virksomhed, til at sende mig følgende citat, der – ligesom Sokrates’ citat om nutidens unge¹ – fortæller noget om at nok kan rammerne være forskellige, men principperne ændrer sig ikke meget over årene.

Kun altfor ofte have vi været nødsaget til i dette lille Skrift at beklage, hvad der vistnok ellers i andre Henseender maa betragtes som et glædeligt Phænomen: at Forandringer – i Reglen til det Bedre – skee i vore Dage saa ilsomt, at det bliver vanskeligt at give et tro Billede, hvor Originalen har et saa vexlende Minespil. Ogsaa her til Slutning maae vi gjentage hiin Undskyldning, der da nærmest gjælder vor ikke let undgaaelige Feil: at have arbeidet i en Overgangsperiode af saa springende Natur. – Pennen er ikke et Daguerrotyp(=apparat). Den kan ikke, som dette, fastholde Momentet; der maa nødvendigviis ligge Uger og Maaneder imellem Begyndelse og Ende.

1) Sokrates:

“Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.”